Der er mange, der ikke er klar over, at fysiker og nobelpristager, Albert Einstein, der gentagne gange blev erklæret uegnet analfabet i et énsporet uddannelsessystem, i sin forskning lod sig inspirere af et af nogle af de ældste filosofiske skrifter, såsom Bhagavad Gita´en. Når han mødte muren i den fysiske verden, satte han sin finger ned et tilfældigt sted i Bhagavad Gita´en og lod sig inspirere som videnskabsmand.
Mange af de kvantefysikere, som virkelig lavede de store videnskabelige gennembrud, var villige til at træde derud, hvor ingen før havde sat deres fodspor. Disse fysikere var også metafysikere og ikke bange for at anerkende, at der er mere end bare det øjet kan se, øret kan høre, og det som kan måles og vejes.
På en konference i 1944, hvor de mest betydningsfulde fysikere var tilstede, bl.a. Niels Bohr og Albert Einstein rejste en af grundlæggerne af kvantefysikken (Max Planck) sig op og sagde:
“Det er min erfaring i mit arbejde som fysiker, at der bag alt skabt findes en overordnet bevidsthed som styrer alting”.
Kvantefysikken har været med til at udvikle en ny teologi.
Den teologi, vi er underlagt her i den protestantiske verden, hænger ifølge Lars Muhl, stadig fast ved Luther, hvilket er underligt, når vi i mellemtiden har haft dødehavsskrifterne, Nag Hammadi-skrifterne, Filipsevangeliet og Thomasevangeliet, der bidrager med så meget mere viden om hvilken lære Jesus eller Yeshua kom for at give os.
Vi står over for en kæmpe revolution i den måde, vi har været opdraget til at tro og ikke tro. -”så når vi kan trække vores børn i kirken for at blive døbt og konfirmeret, men ikke kan sidde på en café og tale om Jesus uden at blive sat på den lukkede afdeling, så er der noget, der ikke hænger sammen, siger Lars Muhl.” Vi bliver nødt til at skabe sammenhæng i vores tilværelse.
Lars Muhl har siden teenageårerne studeret de antikke skrifter for at forstå sammenhængene mellem f.eks. kvantefysikken og de hermetiske skrifter, herunder Corpus Hermeticum fra ca. 100-300 e.Kr., der ligger til grund for kristendommen.
Og hvad de færreste sikkert véd er, at Jesus aldrig havde hørt om kristendommen, da den ikke var opfundet på hans tid. Det blev den først 300 år senere. Derfor er det interessant, hvor hans viden kommer fra? Hvilken skole gik han i, og hvordan blev han opdraget?
Når folk siger, at de ikke tror på gud, spørger Lars Muhl, hvordan de definerer gud, for at forstå, hvad det er, man ikke tror på. For når fire mennesker sidder og taler om gud, tales der om fire forskellige ting.
Så hvad taler vi om? Hvis det ikke er en mand med hvidt skæg, der sidder oppe i himlen, hvilket de fleste nok kan blive enige om, at det ikke er – hvad er det så? Ikke ret mange har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvad det er.
Hvordan defineres spiritualitet?
Spiritualitet for Lars Muhl er “kvantefysisk bare på et lidt højere plan”. Det er når intellektet ikke længere slår til, at det spirituelle starter. Og her bliver man nødt til at have nogle personlige erfaringer. Der er det ikke nok at have nogle kvantefysiske teorier om, at der måske eller måske ikke er nogle sorte huller i universet.
I de antikke skoler taler man om nøjagtig de samme ting. Læser man de hermetiske skrifter, ville mange erkende og blive overraskede over, at der står klart beskrevet, hvordan vores tilværelse er skruet sammen sådan som kvantefysikkerne siger, selvom de benytter nogle andre betegnelser.
Covid-19 og hvordan frygt påvirker mennesker
Frygt skaber sygdom. Alt det man bekymrer sig om kan blive virkelighed, fordi man bekymrer sig om det. Dette hører med til at være menneske, og hvis man ikke kender til det hele menneske, kan det ikke nytte noget, at man kun kender til de enkelte dele, da man ikke kan sætte sin viden i en kontekst. For først der, bliver den virkelig brugbar.
Vi er nødt til at træde ud af frygten. Også i forhold til Covid-19. Lars Muhl er ikke det mindste bange for Covid-19. Det er klart, at er man 80 år gammel, og har man nogle alvorlige sygdomme, kan man godt være nervøs for en influenza-lignende sygdom.
Men det er beviseligt, at mange at de elementer, som Covid-19 bygger på, har været her i forvejen. Derfor mener mange forskere, at vi allerede har anti-stoffer i os mod også denne virus – og der er jo netop ikke ret mange mennesker, der bliver syge af den. Derfor kan det stadig være ubehageligt at have en sygdom, da det kan slå en ud i 14 dage.
Raske mennesker bliver sygeliggjort
Hvordan kan man gøre det modsatte? Hvordan kan syge mennesker blive raske? Hvordan kan raske mennesker blive endnu mere raske?
Lars Muhl underviser i, at vi kan alle helbrede, men vi skal have et nærvær og bruge den nødvendige tid – ofte flere dage – på at forbinde os med det, der ligger uden for intellektet.
På det psykiske og det åndelige og det fysiske plan skal der være sammenhæng, for er der ikke det, er man mere udsat for at blive syg. Vi er meget sensitive væsener.
Kan bøn benyttes konstruktivt?
Det er der mange opfattelser af. Grundlæggende er bønnen et forsøg på at kommunikere med højere bevidsthedslag. Bønnen kan benyttes som et redskab og som en kniv, der skærer igennem alt den støj, der er i os og omkring os – og bla. hjælpe til at hæve os ud af de dramaer, livet kan være fyldt af.
Hvis ikke vi kan hæve os ud af et drama, hænger vi fast i “spørgsmålenes verden”. Og det er et dumt sted at lede efter svar. Vi skal op i “svarernes verden”, som starter der, ”hvor intellektet hører op, og kun engle tør træde”, siger Lars Muhl. Dér hvor du ikke kan have kontrol eller regne noget ud. Dér hvor du er nødt til at investere dig selv i de dybere bevidsthedslag som også er omfattet af det at være menneske.
Økonomiske interesser og underskud af fri videnskab
Det er ikke bare tom snak at referere til at gammelt skrift. Det er metafysik, som vi pludselig igennem de seneste 100 år er begyndt at se bort fra pga. de økonomiske interessers indtog i den frie uafhængige videnskab.
I dag er det jo ikke som for 100 år siden – ja endda 1000 år siden – på nogle måde anerkendt eller acceptabelt at referere til metafysik. Men kan moderne videnskab på nogen som helst måde forholde sig til helheden uden metafysikken?
At tage udgangspunkt i metafysikkens verden og komme med banebrydende videnskab bliver i dag opfattet som en flippet. Sandheden er, at sådan er det hardcore videnskabelige fundament, vi bygger vores viden på i dag, blevet skabt.
Kun simple økonomiske interesser og “Who Gets What, When and How” er kommet imellem videnskaben og virkeligheden, så nu afspejler videnskaben ikke længere et hæderligt og ærligt bud på virkeligheden, men en købmands bud på, hvordan man tjener penge ved at bedrive betalt og biased videnskab.
Den frie videnskab er blevet besat er penge, og sagen om Professor Peter Gøetszche (se Lars Muhl episode 1) er kun et af mange eksempler på, at de store tech- og medicinalgiganter tilsyneladende forventer at menneskeheden vil acceptere at betale prisen med det dyrebareste, vi har. Vores eget liv og vores egen frihed.
Fortsæt rejsen i Lars Muhl´s univers
https://www.larsmuhl.dk/boeger/
