Om Free Observer

Free Observer er en ærlig, åbensindet og undersøgende medieplatform uden tabuer og uden anden dagsorden end at søge sandhed, give plads til den frie videnskab og fremme bevidsthed. Vi tilstræber en herredømmefri dialog om menneskelige og samfundsmæssige forhold. Vi giver plads til magtanalyse og magtkritik.

Free Observer er både en medieplatform og en betegnelse for en person, der

1. analyserer årsag og virkning,
2. hylder den sunde skepsis og sund fornuft,
3. tager ansvar ved ikke at skade andre og altid stræber efter at blive klogere og handle bedre,
4. er ærlig og gennemsigtig ift. egne antagelser og fordomme,
5. er ydmyg nok til at vide, at vi altid kan gøre det bedre, men at det ikke skal hindre os i at gøre noget nu.

Med medieplatformen Free Observer ønsker vi at inspirere dig til at stille spørgsmål, få det bedste ud af livet og være med til at gøre verden et bedre sted for os alle sammen. Vores fokus er tv-indslag, interviews, paneldebatter m.m. Vi inviterer gæster i studiet og bliver klogere. Derudover er det vores målsætning at publicere artikler, som kan kommenteres og debatteres.

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig, så længe du selv tager ansvar for holdninger, handlinger og dit liv i det hele taget.

Vi værdsætter mangfoldighed og anerkender både de hørte og uhørte stemmer, de faglige vurderinger, såvel som personlige oplevelser. Vi ønsker at fokusere på substans. Vi ønsker at inkludere og oplyse frem for at separere og ekskludere.

Navigation

Unified Focus - Free Observer ApS
Lyngby Hovedgade 62, 2. tv.
2800 Kgs. Lyngby
CVR 4161 7071
Telefon 6014 1012
betalingsikoner

Kontakt

Scroll til toppen
Copy link
Powered by Social Snap