Lockdown virker ikke så godt som regeringen tror – med specialkonsulent Jonas Herby

Følg os på Facebook

Støt os med donation

Køb en T-shirt

Interviewet af journalist Katrine Troelsen

Havde man spurgt den menige dansker under forårets lockdown hvordan de regnede med at gå ind i det nye år, var det nok de færreste, der havde fantasi til at forestille sig, at vi ville være midt i en ny hård nedlukning til den tid. Vi gik jo ind i første lockdown for at give sundhedsvæsenet tid til at omstille sig; mange måneder efter kunne man vel forvente, at sundhedsvæsenet havde haft nok tid til at omstille sig, således at danskerne kunne få så normalt og frit et liv som muligt?

Sådan blev det ikke. Danskerne er gået ind i det nye år i endnu en lockdown, og det er uvist hvornår vi kommer ud af den. Inden jul nåede vi at interviewe specialkonsulent Jonas Herby fra Cepos (Center for politiske studier), som har forsket i effekten af netop nedlukninger, siden den danske regering begyndte at få smag for disse. Og det hans studier viser er, at lockdown desværre ikke er så virksomme til at bremse smittespredning som regeringen antager og videreformidler ud til borgerne uden at fremlægge deres data.

Tværtimod tyder den nye forskning på, at frivillighed er et langt vigtigere element end statslig regulering. Sagen er nemlig, at når folk får præsenteret en trussel, så justerer de deres adfærd helt af sig selv – uanset hvad staten siger. Jonas Herby påpeger desuden et helt særligt problem med lockdowns; de utilsigtede konsekvenser. Da regeringen lukkede storcentrene ned med få timers varsel, strømmede danskerne ud i selvsamme storcentre. Det var nok ikke det Mette havde håbet på, men ikke desto mindre end forudsigelig effekt af at hun havde forstyrret danskernes juleshopping så pludseligt.

Vi spurgte også Jonas Herby om, hvordan vi danskere skal forvente at kunne komme ud af den situation vi er i, nu hvor regeringens mål er skiftet (om end aldrig klart artikuleret fra regeringen) fra ”14 dage så sygehusene ikke vælter” og til ”smitten skal ned”. Jamen, hvor langt ned? Hvornår er der lidt nok coronavirus i Danmark til at vi kan åbne helt op igen?

I betragtning af hvor store omvæltninger staten har påført borgerne gennem ti måneder, er det utroligt hvor lidt data vi er blevet præsenteret for, som viser f.eks. at restauranter fører til et vist procenttal øget smittetryk, eller som dokumenterer at fitnesscentre er et problem.

I Danmark har vi knapt haft en debat om, om lockdown er virksomt, nødvendigt og ikke mindst etisk. Jonas Herbys forskning bringer mange spændende aspekter op. Man kan kun håbe, at Mette, Magnus og de andre på Borgen vil være ivrige for at se, hvilke tiltag der faktisk virker, og hvilke, der er knapt så effektive – og som ikke bliver mere effektive af, at der stædigt holdes fast i dem.

Jonas Herby er uddannet økonom og arbejder som specialkonsulent i Cepos, hvor han beskæftiger sig med adfærdsregulering. Cepos er en borgerlig liberal tænketank, som er funderet af private donationer og ikke modtager penge fra noget politisk parti.

Hvis du vil læse mere om Jonas Herby undersøgelser og indsigter, så er hele rapporten tilgængelig her

Du kan også læse en opsamling ved at klikke her

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig.

SENESTE NYHEDER

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Katrine Troelsen

Covid-besættelsen er en form for OCD

Af Katrine Troelsen, journalist  Jeg har haft OCD siden jeg var 21 år. OCD er…

Katrine Troelsen
Victor Carlström

The Man Suing Sweden For $4.2bn

Free Observer announce yet another deep dive into what we consider a bit of a…

Victor Carlström

Vi kunne dog godt tænke os at holde dig opdateret pr. mail, når der sker noget stort.

Alt indhold fra

Free Observer

er frit tilgængeligt

Vi behandler selvfølgelig din mail med fortrolighed

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap