Verden er i forandring. Free Observer er i forandring.

Følg os på Facebook

Støt os med donation

Køb en T-shirt

Leder af Kaspar Bonde Eriksen, FO partner, MA International Politics (UK) & Martin Juncher, FO stifter, cand. scient. pol.

Verden, fællesskab og Free Observer i forandring

 

2020-2021

Et år med en globalt koordineret “pandemiøvelse”, nye dimensioner af global-national magtudøvelse og undertrykkelse, information overload, psykologisk krigsførsel, historisk uvished og usikkerhed.

Et år med censur, nedlukning, restriktioner, fysisk og psykisk tvang, grundlovsbrud, hjemmeskoling af børn, sene aftener og tidlige morgener.

Et år med store udfordringer på menneskehedens, frihedens, oplysningens, videnskabens, demokratiets og kommende generationers vegne.

Et år hvor dehumaniseringsagendaen “oppefra” møder den sande humanisme “nedefra”.

Et år hvor forretning blev til politik, og politik blev til medicinsk diktatur.

Et år med fravær af opposition og kritisk presse.

Et år med demonstrationer, udskamning, eksklusion, opsplitning, angreb, overgreb, sandheder og usandheder.

Et år med gennemgående destruktion af eksisterende fællesskaber, økonomisk restrukturering, afslutning af venskaber, opstart af nye relationer, udvikling af spiritualitet og værdifællesskaber.

Et år i diktaturets, revolutionens, frihedens, fællesskabets, sandhedens, menneskehedens, oplysningens og kærlighedens tegn.

Hvordan matcher vi kompleksiteten i magtanalysen?

Vi forsøger med ydmyghed og stolthed at matche vor tids kompleksitet, hvilket ifølge den tyske systemteoretiker og sociolog, Niklas Luhmann, er den eneste måde, vi kan simplificere og balancere det indre med det ydre – både som menneske, organisation og samfund.

For at en nutidig magtanalyse bliver mulig, skal flere sammenhængende lag observeres fra forskellige perspektiver, der involverer internationale organisationer og stærke kapitalinteresser, der påvirker den politiske agenda, men endnu vigtigere din personlige frihed.

Vi mener, at den forandring vi oplever rundt omkring i verden – først hasteindført ved at omgå de gængse administrative procedurer og nu cementeret som ved et koordineret trylleslag – mangler integritet og med buldrende hast fjerner os fra det, vi ihvertfald forstår ved demokrati og frihed.

Især indgreb på helt fundamentale områder af vores private og sociale liv, såvel som den foruroligende nye politiske kultur og økonomiske retning (læs: forvridning) finder vi alvorligt bekymrende.

Så selvom verden i tiltagende grad allerede var på vej imod nogle bekymrende skævvridninger, miljømæssigt og økonomisk-socialt, som krævede ændringer, så er den nuværende politiske retning ikke den, vi ønsker at se. Faktisk kunne denne ikke være længere væk fra vores menneskelige ståsted.

Det er både sindsoprivende og hjerteskærende at opleve hastigheden og effekten af det, vi ser som en tiltagende udvikling henimod dehumanisering. Det strider mod vores fornemste mission, som er en større og stærkere grad af humanisering.

Èt er, som vi har oplevet op gennem historien, at en magtsyg ideologisk fantast tilraner sig absolut styre, men det, der fik vores alarmsystemer til at bimle, var den tilsyneladende enstemmighed og ensporethed blandt alle politiske ledere, medier og kapitalinteresser hvis milliardstore gevinster bliver mere og mere åbenlyse – på bekostning af din frihed.

Herhjemme har det udtrykt sig i en aldrig-før-set forvaltning af regeringsmagten, der totalt mangler nuancering og hensyntagen til de anfægtede mennesker og som i hidtil uset og vanvittig ekstrem grad centraliserer alle beslutninger – uden medfølgende ansvarsbevidsthed, når regeringens faglige og administrative inkompetence og lovbrud udsætter mennesker for økonomisk, socialt, psykologisk og helbredsmæssigt overgreb og påføres varig skade.

Dette foregår med både passiv og aktiv accept fra landets blå som røde parlamentarikere, da opposition og kritiske røster, der tør stille sig op og udfordre narrativet, det seneste år har været ligeså fraværende som det tendentiøse intellektuelle forfald, der abonnerer på en binær diskurs, som alt for ensidigt reducerer kritikere til konspiratorer.

Fremfor blot sagligt at fremføre ”det bedre rationelle modargument”, som en anden stor tysk sociolog, Jürgen Habermas, var fortaler for.

Ironisk nok retfærdiggøres alt sammen uden nogen form for overbevisende evidens og under etiketten: At ”man vil passe på os”, at man gør det og beder os ofre os for ”Fælleskabet”. Det er en usandhed af dimensioner, som man læser og dagligt hører om i forbindelse med den kollektive dyrkelse af angst og frygt, de udsatte læge- og hospitalsbesøg, neglicering af alvorligere sygdomme, tvangstests, zoneinddeling i skoler og meget mere.

Er det fordi man ikke tør udfordre narrativet? Og hvor er der i dag plads til at udfolde “det modsatte synspunkt”?

Naturlige fællesskaber nedbrydes og nye værdifællesskaber opstår

Folk deles op som individuelle smittefarer, kategoriseres i grupper, pakkes ind i masker og visir og ”anbefales” kvasi-permanent selvisolation, der nedbryder familier, venskaber, foreninger, forretninger og skolegang.

De sande, naturlige fællesskaber bliver brudt op eller lukket, og enhver person indirekte ’udskældt’ som smittebærer og dermed sygdomsfarlig. Det hele er tynget af skyldsbetoning, og vi ser pludselig hinanden som ”syndere”, hvis vi ikke doktrin-tro hylder os i deres ”anmodede” beklædning og udøver selvdisciplinering og selvafstraffelse. For detaljeret forståelse af disse magtudøvelses- og undertrykkelsesmekanismer har den franske idéhistoriker, sociolog og politiske aktivist Michel Foucault´s magtteori og forfatterskab ikke været forgæves.

Samtidig er der ved at ske noget ligeså utroligt…dog på den smukke og opstemmende måde. Vi oplever en enorm, helt naturlig selvdrevet historisk opvågnen blandt folk overalt i verden; en dyb hang til ærlighed og menneskelige værdier udlevet naturligt.

Udover den oprindelige følelse af måtte ”gøre noget”, at bringe “en anden stemme til lyds”, og bidrage med et kritisk syn, da galskaben gik løs i marts 2020, har vores oprindelige inspirationskilde været at bringe ”de udstødte” sammen, og det voksende fællesskab af gensidig støtte er og bliver vores daglige motivation og opmuntrer os i det, vi ser som et globalt humanistisk oplysningsprojekt.

Vi ser kollegaer, ikke konkurrenter. Vi ser mennesker, ikke maskiner. Vi oplever en samhørighed med ligesindede, der aldrig før har været så engageret, opstået helt spontant og med så stærkt et fokus.

Vi er inkarnerede kritiske optimister

Selvom vi altid har været inkarnerede optimister og troet på progressivitet, finder vi nu os selv såret af kynisme over, hvad der driver den ene side af de to divergerende spor af den aktuelle menneskelige og samfundsmæssige udvikling.

Når den danske statsminister efter at have holdt befolkningen i uvished igennem et års komplet irrationel, fordækt og usammenhængende panikpolitik vælger at rejse til Israel for at hjælpe med at implementere vaccineapartheid og være produktions- og testland for et pludseligt diktat om samfundsomvæltning med store finansielle interesser og dele af verdens lille elites maniske tilskyndelse, så når vores følelse af mistro nye højder.

Men vi fortsætter uforstyrret oplysningsarbejdet, og véd med dybt forankret sikkerhed, at vi er på helt rette vej, når modstanderne ikke engang vil diskutere eller tage det op. Vi vil sætte fingeren dér, hvor det gør mest godt og bidrage til et mere (ikke mindre) humanistisk samfund.

Den usagte plan i modlys

Den epidemilov, Danmarks politikere og ukritiske presse bærer ansvaret for, fratager dig din frihed og din værdighed.

Den fratager dig magten over dit eget liv og myndigheden over dine børn. Den atomiserer den menneskelige sjæl, kernefamilien og splitter dermed samfundets “organiske sammenhængskraft”.

Til fordel for AI, kunstig intelligens, DNA-forandrende vacciner, der biologisk vil fjerne det menneskelige, fordi alle vil blive noget andet? Ligesom man genmanipulerer madvarer. Kan man således “patentere” og eje menneskelig DNA, fri vilje og spiritualitet? Eller organisere en befolkning og et samfund, så det passer til et forskruet misbrug af FN´s verdensmål 2030?

Hvor går grænsen for din tillid til “autoriteterne”?

Alt henføres til “klimapolitik”. Ting klassificeres som endegyldigt sande og rigtige uden at blive tænkt videre grundigt igennem og uden reference i uafhængig videnskab. Især konsekvenserne ved blindt at afskaffe en agenda og iværksætte en ny; som en revolution baseret på ukritisk dogmatik varsler dette problemer forude.

Planen udrulles dag for dag. Ny epidemilov. Hvad skal vi med den i befolkningen? Hvornår er der politisk vilje til at rulle tilbage til den tidligere lovgivning, som havde rod i sund fornuft og er fuldt ud tilstrækkelig, idet den netop sikrer borgerne som lovgivning bør have til formål. I stedet eroderes den ene frihedsrettighed efter den anden.

Og dog oplever vi sideløbende, at den kollektive “self-empowerment” bevægelse vokser sig stærkere og stærkere. Jo mere evident bedraget (?) bliver for flere og flere, des hurtigere vokser frihedstrangen og behovet for fællesskab med andre ligesindede.

Vi har oplevet angreb og overgreb uden evidens. Tågeslør, der lokker os i ingen anden retning end noget meget mørkt; vores børnebørn vil sidde målløse og kontemplere: Hvordan kunne de dog lade det ske? Kunne de ikke se, hvor det bar hen?

I den nye epidemilov sidestilles influenza og Covid-19 med farlige sygdomme “liste A sygdomme” som Ebola og Pest. Der findes ikke nogen tilnærmelsesvist overbevisende evidens for at gøre noget så drastisk, men hvad endnu værre er, benyttes en sådan omklassificering helt uberettiget til at retfærdiggøre de unødvendige, uacceptable og umenneskelige indgreb i din personlige og sociale frihed.

Fra lokal til global “tribe”

Det er nu et år siden, at vi var nogen ganske få, der dagligt begyndte at belyse coronaoverdrivelsen (bedraget?) med facts, statistikker og proportionalitet. Det ene saglige og ansvarlige perspektiv efter det andet. Vi gik imod det officielle narrativ, hvilket på daværende tidspunkt måske blev betraget som kontroversielt.

Det mener vi ikke, at det var eller er. De fleste kan nu selv se det. Også de, som per instinkt altid VIL tro det bedste om systemet og selv flere af dem, der forvalter det. Det er ikke kontroversielt, men en menneskelig pligt.

De drakoniske, nær-diktatoriske tiltag, foretaget helt uden evidensgrundlag og baseret på katastrofalt overdrevne advarsler, er blot blevet flere og flere. Fagkyndige personer bliver undermineret og presset, og vores viden omkring både behandling og smitte viser, at indgrebene er helt ude af proportioner med virkeligheden.

Måske endnu mere bekymrende er det, at indgrebene er indført af en magtkoncentrerende socialdemokratisk regering med støtte fra både de røde og de blå.

Det har sat sine spor i folkebevidstheden. Det ellers så store autoritetstroskab, der stod som en ikke-penetrérbar mur for enhver rationalitet og sund fornuft, er sprækket.

Vi ser det blandt folk, vi møder på gaden, generelt de sociale medier, og i flere og flere af aviserne. Stærkest ser vi det i engagementet og henvendelserne, vi modtager fra folk, der både har fået nok af skuespillet, men også giver hinanden en utrolig støtte og opmuntring. Det er både opsigtvækkende og smukt.

Mette og Magnus regeringstid er forhåbentligt endeligt ved at være forbi. Ligesom behovet for opposition bør være evident for selv den mest autoritetstro.

Nogen få lyttede og begyndte at researche. De fleste gjorde ikke noget. Mange gik aktivt med narrativet i et håb om, at staten af en eller anden årsag i dag mirakuløst er fri fra historiens beviste korrumpering og kun vil dem det gode, og at man derfor sikkert kan overgive sig i ukritisk tryghed og vished om dens ærlige ærinde.

Rigtigt og Forkert vendes op og ned uden forhandling eller involvering

Vi mener, som mange, at det både bør og vil ende med et retsopgør af dimensioner. Om hele det dybt mærkelige og utrygge forløb udføres bevidst eller ej, så er både vores politiske kultur, økonomiske grundlag, og menneskelige fundament under afvikling – og vi har ikke haft nogen stemme, om det er dét, vi ønsker. Og alt det skal have konsekvenser.

Derefter skal vores (såkaldte) demokrati og forfatning igennem en grundig revision og opgradering (for at blive i termer indenfor den om-alt-sig-gribende teknologi), så det er mennesket og ikke kapitalen og algoritmerne, der er i centrum.

Danmark er nu tilsyneladende blevet et foregangsland og testland for et medicinsk drevet styre. Et lille stabilt, transparent, godtroende og homogent land med velfungerende infrastruktur og kompetent professionelt bureaukrati, er perfekt til udrulning af kunstige regler uden rod i sund fornuft, uden kritisk udfordring og uden vores ellers ærværdige og stolte tradition for lokal frivillig organisation.

Er vi i gang med historiens største dehumaniseringsprojekt? Skal vi være benchmark for de andre lande, som vi så ofte er, når internationale erhvervsvirksomheder udruller nye produktstrategier? Her i form af en særlig økonomisk-politisk variant af medicinsk diktatur.

Alt det smukke ved mennesket. Vores spiritualitet, nærvær, kunstneriske udtryk og skaberevne synes under afvikling. Alt digitaliseres. Det er i fuldstændig modsætning til den menneskelige ånd og et angreb mod vores inderste sjæl. Det er dét at være menneske, der er truet, og som vi dermed skal blive bevidste og (igen) lære at værne om at fejre.

Vi skaber nye kategorier for, hvad der er Rigtigt og Forkert, men uden at grave dybere. Alt bliver opdelt i skarpt opdelte binære modsætninger. Det er farligt.

Sådan er hverken livet, mennesker, mening, videnskab i komplekse systemer, eller værdier og behov. De er dynamiske og gensidigt indvirkende. Den udvikling er at slette alt det naturlige, herunder historien som den er overleveret og forstået.

Det skal vi ændre på, imens vi stadig kan, så vi holder vores frihedsrettigheder i hævd. Vi er hundrede af millioner verden over!

Ny civilisatorisk fødsel?

Vi står i en ny oplysningstid, en ny civilisatorisk fødsel, som er global pga. den digitale dimension, vi og vores børn har fået ind i vores liv. Den er både indgangen til at kontrollere, besætte og stjæle vores sjælelighed, åndelighed og menneskelighed, men kan også bruges til at bringe os sammen og sprede viden hvis anvendt rigtigt.

Vores forfædre har kæmpet for deres familier og for deres frihed. Men påstanden i dag er, at vi er blevet for komfortable, og at de fleste af os nok har glemt, hvad der egentligt betyder noget; hvordan man rigtig kæmper for noget med alt, hvad man er og har.

At kigge ind i de dybest afkroge af vores sjæl og spørge os selv, hvad vi vil være med til, og hvad vi ikke vil være med til. Det er dét vi skal nu. Ellers vil retten og muligheden for at være selvbestemmende og fri gå over i historien. Det handler om vores suverænitet. Vi kan kun opfordre til, at man ser klart, tager sine forholdsregler og finder en rolle, hvor man kan bidrage konstruktivt.

Den gruppe af mennesker, der er købt til at nyde gavn af den nye magtdiskurs for samfundet, er muligvis moralsk fortabt, men der kunne også være nogen af dem, som stadig hører en svag kalden et sted i deres hjerte og ånd; et rum ingen endnu kan røre.

Det har ihvertfald været en forunderlig skæbnesrejse og til tider – ja, nærmest hver dag – været utroligt opløftende ind imellem bombardementerne af destruktionspolitik uden sundhedsfagligt belæg. Det har virkelig rørt vores hjerter dybt at mærke den kraftigt spirende opbakning og opblomstring af et nyt miljø omkring dét helt selvmotiveret at finde sammen om at udvikle et gensidigt støttende fællesskab, uden noget initiativ “fra oven”.

Vi mener, at vi hver især har en mission med livet, om at realisere vores helt særlige selv, og at dette kun kan ske ved at “vælge” og “fejre” vores fælles menneskelighed, fordi det er i vores forskellighed, vi netop er unikke. Vores fællesskab er motiveret af frihed og forskellighed og ikke ensporethed og ufrihed, som den herskende politiske diskurs har sat sig for at diktere.

Hvis det humanistiske ideal er din ledestjerne, så genkender du lige med det samme din tribe.

/FO

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig.

Skriv en kommentar

SENESTE NYHEDER

Læge Claus Hancke COVID-19 og immunforsvar

5Claus Hancke, Praktiserende Læge i 40 år Claus Hancke anfører, at det er et overgreb…

Grundlovstale af psykolog Susanne Wich

Det programmerede menneske Menneskeheden er på et stadie, hvor en del stadig lever ud fra…

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap