Hvem er “den femte statsmagt”?

social_logo

Følg os på Facebook

Støt os med donation

Køb en T-shirt

Mens Corona-krisen har optaget os i en grad, som vil levne den et kapitel i verdenshistorien, har en anden virus simultant haft ideelle vækstbetingelser. Coronaen får vi bugt med på den ene eller anden måde, men det samme bliver næppe tilfældet for denne følgevirus, mod hvilken hverken flokimmunitet eller vacciner hjælper det fjerneste.

Censuren spreder sig som en virus

Vi har set den før. Ikke nødvendigvis sameksisterende med andre patologiske pandemier, omend sideløbende med både pesten og koleraen. Dengang i middelalderen hed den også censur, og havde et mere dramatisk udtryk, idet bogafbrænding og dødsstraf trods alt er mere potent og udtryksfuldt end den lille notits om, at “dette indhold er fjernet eller cencureret af Facebook”, eller at “Youtube har identificeret følgende indhold som upassende eller stødende for nogle målgrupper” og andre lignende ordlyde.

Ikke desto mindre var den tidligere version af censuren lige ud af landevejen. Gør, læs og skriv ikke, hvad konge og kirke ikke bifalder. Retfærdigt, nej. Men til at forstå.

I vores digitale verden, hvor vejene til oplysning og viden er mangfoldige og ofte svært gennemskuelige, er censuren det tilsvarende. Her er det ikke konge og kirke, men en diffus og heterogen konstruktion, der agerer i det skjulte på tværs af landegrænser og politiske/økonomiske fællesskaber uden hverken folkelig legitimitet eller gennemskuelig logik.

Den fjerde statsmagt skulle sikre mod magtmisbrug

Den fjerde statsmagt – journalistikken – fik vi med vores højt skattede presse- og ytringsfrihed for at sikre os mod vilkårlig magtanvendelse/-misbrug fra vores formelle institutioner i den lovgivende, udøvende og dømmende sfære. Det skulle være folkets kontrol med de legitime magthavere, der historisk set har stigende sandsynlighed for at udvikle korrupte træk, des længere de bærer magtens forførende klæder.

En model, som man uanset politisk ståsted eller holdninger iøvrigt må sige har tjent os fornuftigt i en vestlig kontekst. I hvert tilfælde indtil den digitale revolution, som for alvor har fået uoverskuelige konsekvenser efter årtusindskiftet, når det kommer til spørgsmål om, “hvordan verden egentlig ser ud” politisk, økonomisk og magtstrukturelt.

“Den femte statsmagt”?

“Den femte statsmagt” kunne man derfor nu navngive den elektroniske censur, der i kraft at ovenstående rummer et enormt magtpotentiale, og som i øvrigt heller ikke er rent af det onde. Vi kan eksempelvis alle blive enige om, at det store internet skal renses for videoer af halshugninger og børneporno, og derfor spiller den en vigtig rolle i et verdenssamfund med milliarder af elektroniske “stemmer”, bag hvilke der også findes rent destruktive kræfter.

Men når vi står i en situation som den nuværende, hvor faktuel viden om ikke bare sundhedsfaglige og virologiske sammenhænge er noget, vi alle efterspørger, men også om de politiske og økonomiske aspekter, der uvægerligt knytter sig hertil, bliver det aldeles relevant, at censuren både får ansigt, gennemsigtighed og i videst muligt omfang legitimitet.

Hvem er de?

Så hvem er denne femte statsmagt? Og hvad beskytter den os imod såvel generelt som specifikt i en verden, hvor alt handler om Corona, og hvor der er meget på spil for rigtig mange interessenter og ikke mindst individer?

Skulle man svare teoretisk på spørgsmålet ville svaret i en dansk kontekst lyde i retning af: “En national og/eller regional forankret enhed sammensat af uvildig formel ekspertise på respektive faglige/emnemæssige områder, udpeget af… osv”. Som vi kender de ved nedsættelse af råd, nævn og kommissioner m.v. Og ikke mindst “…omfattet at lov om offentlig i forvaltning med offentlig tilgængelig rapportering og digital gennemsigtighed…”.

Hvis præmissen om at der er tale om en reel magtfaktor med voksende potentiel indflydelse på samfundsforhold generelt set kan accepteres, tilsiger al sund demokratisk logik, at vi som samfundsborgere må kende “institutionen”. Som vi i Danmark kender folketinget, regeringen, vores domstole og mediehuse, idet sidstnævnte nødvendigvis må formodes at virke ud fra hensynet til ejerkreds og politiske præferencer. Men det har vi vidst siden “Arbejderen” skosede “Berlingske”, så her er gennemsigtigheden trods alt intakt.

Facebook? Youtube? Twitter?

Men den viden har vi ikke adgang til for nuværende. For hvem er “Facebook” udover Zuckerberg? Hvem er “YouTube”? Hvem er “Twitter”? Udover enorme virksomheder, der opererer ud fra profithensyn, og dermed efter samme logik er til salg for højestbydende? Hvordan skærmes vi som befolkninger mod den oplagte risiko, der ligger i, at det vi præsenteres for, og ikke mindst det vi ikke får adgang til, har været gennem en redaktionel censur, der er forankret i kommercielle hensyn?

At vi i stigende grad orienterer os internationalt og via platforme, som ikke respekterer landegrænser, må ikke være en hindring for, at udfordringen adresseres nationalt såvel som på tværs af lande. På samme måde, som det er lykkes at ensrette størstedelen af verdens landes tilgange til Corona-situationen via WHO, må samme villighed til koordination også kunne mønstres på dette felt. Uagtet selvfølgelig, at der er færre økonomiske interesser på spil.

Åben debat er nødvendig for demokratiet

Uden en åben debat om – og egentlig regulering og organisering af – denne femte statsmagt begiver vi os ud på en demokratisk deroute, hvor sandheden smedes af profithensyn, og hvor den legitime politiske magt decimeres mere end det allerede er tilfældet. Og denne demokrati-sygdom udgør alt andet end en kur mod hverken Covid-19 eller dens efterfølger.

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig.

1 kommentar til “Hvem er “den femte statsmagt”?”

  1. Det er interessant at høre journalister/chefredaktører debattere fake news (f.eks. i Presselogen). De lyder altid, som om de ved, hvad der er fake news, og hvad der ikke er. De taler, som om de alene ved, hvad der er rigtigt, og det er det, de videregiver til os … Men når vi andre nu ved, at de netop ikke altid fortæller sandheden og enten forvrænger virkeligheden eller udelader noget vigtigt, og når de så samtidig kritiserer dem, der gør opmærksom på det, for at videregive fake news, så er vi jo på den. Og det er det, vi er …

Skriv en kommentar

SENESTE NYHEDER

WikiFreedom: Sundhedsvidenskabelige og juridiske facts

Titusinder af læger, forskere og forretningsfolk står frem med en helt anden videnskab om covid-19,…

Podcast: The current political situation in America

Ny podcast inden for emnet Amerikansk Politik. Vi går dybt i både den nuværende situation og…

Del 2: Grundlovstale d. 5 juni 2020, Martin Juncher, Cand. Scient. Pol, AAU.

  Se mere her: https://freeobserver.org/tv-indslag/ https://www.wikifreedom.org/ Del dette indhold: Facebook Twitter LinkedIn WhatsApp Email More

Grundlovstale d. 5. juni 2020 på Rådhuspladsen, Martin Juncher, Cand. Scient. Pol. AAU.

Grundlovstale: Kære frihedskæmpere Martin Juncher holdt denne tale Grundlovsdag, 5. juni 2020, på Rådhuspladsen i…

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap