Grundlovstale af psykolog Susanne Wich

PSYKOLOG SUSANNE WICH

Det programmerede menneske

Menneskeheden er på et stadie, hvor en del stadig lever ud fra det dyriske princip præget af angst for ikke at overleve og dermed gerne underlægger sig andres – de dyrisk stærkestes vilje – Altså dem der kan komme med den største magtdemonstration. Igennem tiden er denne magt blevet sat i system i form af politiske systemer og samfundsstrukturer, som har til hensigt at lade eliten beholde magten og undertrykke de godtroende masser. Ind imellem slår det mig hvor meget undertrykkelse, bitterhed, vrede og offerrolle der er i verden.

I mange generationer har mennesker set sig selv som ofre for omstændighederne og har fundet sig i at blive behandlet som slaver. Slaver af overmagten, slaver af tiden, slaver af omstændigheder, slaver af konventioner, slaver af andres meninger, slaver af “eksperter” osv. osv.

Vi ser dette i janteloven og undertrykkelsen ligger indbygget i sproget “Skrædder bliv ved din læst”, “På det jævne”, “ Højt at flyve, dybt at falde”, “Hvad vil de andre ikke tænke?” osv. Alt dette gør os ufri og tager os væk fra vores egen kraft. Vi har lært, at vi skal tage mere hensyn til andre fremfor os selv. At vi skal rette ind for ikke at falde udenfor. At vi bliver udelukket fra flokken, hvis vi ikke falder i med de gængse normer og derfor kan den agenda, vi ser udspille sig for øjnene af os lade sig gøre, fordi den spiller på vores altruisme.

Altruisme

På Wikipedia beskrives Altruisme på denne måde: “Altruisme er både som efterlevet livsprincip og som etisk grundholdning det modsatte af egoisme. Som livsprincip eller væremåde er altruisme karakteriseret ved at gå op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser.

Den etiske grundholdning eller teori består i at reflektere over og forsvare altruistiske handlinger fx ud fra en religiøs tanke om næstekærlighed eller ud fra filosofiske principper og idéer. Nogle forstår altruisme som en fordækt egoisme, idet den glæde, som det altruistiske individ får ved at fremme andres interesser, ifølge teorien om fordækt egoisme er uundværlig for altruisten, og uden den glæde ville egoismen vise sit sande ansigt.

Andre ser en sådan teori om altruisme som udtryk for et forkvaklet syn på menneskets grundlæggende relationer til andre og den menneskelige psykologi i det hele taget. Fx virker det absurd for mange, at vi altid skulle have en egoistisk bagtanke ved at hjælpe selv i vores nærmeste relationer mellem forældre og børn eller søskende imellem.

Uanset hvad lægger fortalere for teorien om fordækt egoisme ofte sit fokus på mennesket som et rationelt tænkende væsen, mens kritikere snarere fremhæver det emotionelle aspekt ved det at være et menneske. Enkelte af verdens religioner tildeler altruismen en central placering.

Fx kan næstekærligheden i kristendommen forstås som altruistisk i sin kerne, mens også buddhismen bygger på altruistiske egenskaber i mennesket. Problemet er i sig selv ikke, at man gerne vil sætte sig selv til side i visse situationer for andres velbefindende.

Samfundssind som politisk undertrykkende agenda

Problemet opstår, når det forventes, at man gør det pga. en politisk agenda og at hvis man ikke er enig i dette, bliver man udskammet. Det vil sige at altruismen ikke kommer fra din frie vilje og dit overskud, men der imod fra en angst for at blive udstødt af flokken. Ordet “samfundssind” er udtryk for en altruistisk tankegang, hvor du forventes at lægge dine egne behov, din egen krop og dit eget velbefindende til side for at redde de svageste i samfundet – også selvom det kan skade dig selv. Hvilket er en syg tanke, som desværre er blevet “solgt” til rigtig mange mennesker.

Politikerne har misbrugt vores ønske om at passe på hinanden og hjælpe andre til at få politikernes egen syge agenda igennem. Hvorfor går nogen med til det? Når jeg sidder med klienter er det ofte de samme temaer der dukker op.

Voksensvigt der gør, at mennesker vokser op med at tro, at de ikke er noget værd og derfor lader sig behandle dårligt af andre mennesker. Opfattelse af at de bliver nødt til at tilpasse sig, for at være elsket. Indlært hjælpeløshed, hvor man ikke tror, at det nytter noget at sige fra og en indoktrinering der siger, at andre er vigtigere end dig.

Vi lærer børn at de voksne altid har ret

Vi lærer børn, at de skal tilpasse sig voksne og at voksne altid har ret. Selvfølgelig skal børn lære at være i samspil med andre både ift. at tage plads, men også at give plads. Dette er en vigtig mellemmenneskelig øvelse. Men vi har i for mange år lært dem, at de skal vige pladsen for voksnes behov ligegyldigt hvad og passe ind i “systemet” og på den måde, har vi også lært dem at vige pladsen for andre mennesker og for autoriteterne, og derfor er de voksne “børn” nu lette at manipulere med og få til at indordne sig under et “regime” – de faktisk er blevet oplært til siden barnsben.

Er vi vant til friheden fra barnsben?

Vi må vende blikket og kigge ind på, hvordan er vi opdraget, hvor meget plads fik vi og hvor meget frihed, havde vi som børn. Er vi vant til friheden, eller er vi vant til at rette ind og gøre, hvad der bliver sagt fra mors/fars og “autoriteternes” side. Hvorfor er det især de unge, vi ser retter ind? De unge er opvokset i et daginstitutions- og skolesystem, som lærte dem at stå på række, sidde i rundkreds, spise fra 11-12, sove til middag fra 12-13. Lege på en bestemt måde fra 13-15 osv. osv.

Børnenes eget flow og fornemmelse af behov blev undertrykt og de lærte at passe ind i en bestemt kasse – “statskassen” så at sige. Endvidere er de unge i en alder, hvor det er vigtigt at passe ind, for ikke at føle sig udenfor flokken og dette misbruger regeringen i uhyggelig grad.

Hjernevask på uddannelsesinstitutionerne

Det er på uddannelsesinstitutionerne den værste hjernevask foregår og jeg har endnu ikke helt kunnet knække koden ift. hvorfor de mennesker, der burde være dem, der skulle stå op for vores børn og unge, er dem, der i øjeblikket skader dem mest. Men som jeg tidligere har været inde på i taler og skriv, må det handle om de voksnes autoritetstro og opfattelse af, at det er ok at ofre et barne- og et ungdomsliv for at passe på de gamle og at de fralægger sig empati, etik og moralsk ansvar.

Overvågningssamfund

Nu er der så tale om, at der skal sættes overvågning op overalt i det offentlige rum og det er allerede godt igang i mange byer i Danmark. Er det sådan et overvågningssamfund, vi gerne vil have. Er de mennesker der skal overvåges overhovedet blevet spurgt, om de ønsker det. Hvor mange mennesker ønsker at blive filmet, når de går rundt i det offentlige rum. Er det et resultat af at alle inkl. børn og unge gennem de seneste år, stille og roligt er blevet programmeret til at acceptere overvågning og styring udefra. Hvem er det, der sidder bag ved de kameraer, som skal overvåge os, som om vi var fisk i et akvarie? Hvis vi vender kameraet rundt…hvad ser vi så?

Lovgivning via lobbyisme og penge

Vi ser de store techgiganter, som efterhånden har overtaget alle politikere i Danmark og som går udenom det politiske system og lovgivningen via lobbyisme og penge. En lille elite, som ønsker at kontrollere vores gøren og laden?

Ansigtsgenkendelse er på vej ind inden offentlige rum. Det første sted det bliver implementeret, er i fitnesscentre, hvor de store kæder allerede har sagt ja til at indføre overvågning i form af kameraer, der kan aflæse ansigt, etnicitet og humør.

Hvad skal de bruge det til? Indførelse af coronapas ligger tæt op af dette og techgiganterne ønsker at de to ting kobles sammen, så du både kan blive overvåget og udelukket af samfundet, hvis du ikke retter ind efter hvad staten/techgiganterne ønsker. Vil vi være en del af et sådant samfund? Læner vi os bare hjælpeløse tilbage og siger “Jamen så må det være sådan”.

Kollektiv handlingslammelse

Når man taler med mennesker om dette, siger de fleste: “Jamen jeg kan jo ikke gøre noget alligevel”, hvis de ikke ligefrem siger: “ Det generer ikke mig, jeg gør jo ikke noget ulovligt”, som om det er helt i orden, at en lille del af jordens befolkning mener, de er i deres ret til at overvåge os andre. Hvordan er vi kommet hertil, at en lille del af verdens befolkning føler sig kaldet til at kontrollere majoriteten? Hvorfor har vi overhovedet givet lov til, at det kom der til? Vi ved at kriser og frygt kan gøre befolkninger handlingslammede, så de finder sig i hvad som helst for en smule tryghed. Det er det vi ser nu.

Hvis du vil ofre din frihed for tryghed, fortjener du ingen af delene

En klog mand sagde engang: Hvis du vil ofre din frihed for tryghed, fortjener du ingen af delene. En anden sagde: Hvis du sover i demokratiet, vågner du op i diktaturet. Det er lige præcis nu, at vi skal være vågne og sige fra som befolkning, hvis ikke vi skal få et samfund som det i Kina, hvor befolkningen får point efter, hvad en lille elite mener, at de skal gøre, eller ikke gøre. Tendensen ses efterhånden tydeligt – også her i landet.

Hvordan tager vi magten tilbage til os selv?

Er det sådan vi vil have det? Det er altid vores valg, om vi underlægger os den uhensigtsmæssige samfundsagenda orkestreret af verdens elite, eller om vi søger at bryde ud og tage magten tilbage til os selv.

Det kræver: 1. At man bliver opmærksom på undertrykkelsesmekanismerne. 2. At man finder modet til at tage sig selv tilbage – så at sige. 3. At man stopper med at please undertrykkerne. 4. At man lægger offerrollen og den indlærte hjælpeløshed fra sig og tager styring i eget liv. 5. At man ikke køber den altruistiske forholdemåde, når den direkte er skadelig for een selv og andre. 6. At vi holder op med at give andre mennesker skylden for vores ulykke og opdager, at vi selv har designet denne ulykke ved ikke at stå i os selv og udfra dette lære selv at vælge at sige fra og til.

Så længe vi ikke selv siger STOP fortsætter showet. Så meld dig ud så meget som muligt og lad være med at købe den præmis, at en lille elite har råderet over dit liv efter forgodtbefindende.

STÅ VED DIG SELV.

 

SENESTE NYHEDER

Grundlovstale af psykolog Susanne Wich

Det programmerede menneske Menneskeheden er på et stadie, hvor en del stadig lever ud fra…

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Katrine Troelsen

Covid-besættelsen er en form for OCD

Af Katrine Troelsen, journalist  Jeg har haft OCD siden jeg var 21 år. OCD er…

Katrine Troelsen

Vi kunne dog godt tænke os at holde dig opdateret pr. mail, når der sker noget stort.

Alt indhold fra

Free Observer

er frit tilgængeligt

Vi behandler selvfølgelig din mail med fortrolighed

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap