Epidemiloven er mere drabelig end “epidemien”

124358293_2757619937845228_4609978025394736562_n

Mens alles øjne har været rettet mod valggyseren i USA, er forslaget til en ny dansk epidemilov sendt til høring hos politikere og interessenter. Ironisk nok samtidig med at Coronaen fik fat på Christiansborg, hvilket man sagtens kunne trække på smilebåndet over, hvis det ikke var, fordi lovudkastet kalder på alt andet end udbrud af morskab.

Siden onsdag den 4. november kl. 8 har der været demonstration på Christiansborg mod Epidemiloven døgnet rundt, og de demonstrerende fortsætter indtil lovudkastet forkastes, lyder det fra slotspladsen, hvor der larmes med grydeskeer, potter, pander, horn og trommer. Det er påfaldende, hvor lidt fokus den traditionelle presse har på lovforslaget set i lyset af de historiske overgreb mod danskernes frihedsrettigheder, der her er tale om. Høringsfristen udløber den 13. november. Lovudkast og høringsliste kan ses her.

Historisk villighed til indskrænkning af vores frihedsrettigheder

Alle love, der nærmer sig enhver form for begrænsning af vores grundlovssikrede frihedsrettigheder og menneskerettigheder, er per definition kontroversielle. Og idet de fleste nok kan forstå nødvendigheden af, at man i en samfundsmæssig undtagelsestilstand – baseret på uafhængig videnskabelig evidens – kan sætte nogle af disse friheder midlertidigt på pause for at beskytte befolkningen, er det straks en anden sag, når der lægges op til, at dette kan ske fra administrativt og resortministerielt niveau i en ramme, der efterlader et uforsvarligt omfattende rum for fortolkning og samtidig ikke er tidsbegrænset.

Hastelovene er historisk grænseoverskridende

Hastelovene, der i marts blev gennemført udenom den gængse demokratiske procedure, er historisk grænseoverskridende, da de skaber lovhjemmel til, at sundhedsministeren enerådigt kan træffe beslutning om bl.a. tvangsvaccination og tvangsisolation. Myndighederne mener altså selv, at de har ret til at udøve magt over menneskers krop og frie valg på diskretionær vis. Hastelovene søges nu gjort til permanent dansk lov med udkastet til epidemilov. I spidsen for det skandaløse og udanske forslag, der strider mod alt, hvad vi har lært om menneskets suverænitet, står en journalistuddannet sundhedsminister, som ovenikøbet udviser en betydelig vaklen i sundhedsfaglige spørgsmål – også fordi der ikke er tilstrækkelig evidens for de beslutninger, der tages.

Den lave dødelighed

Alt dette vel at mærke i en helt ekstraordinær kontekst, hvor coronavirus har en lavere dødelighed end influenza. Og – hold nu fast – ingen dør af influenza længere. Læg lige to og to sammen: Når der kun er ca. 700 stort set udelukkende meget gamle mennesker med op til flere kroniske sygdomme, der i år er døde med (ikke af) coronavirus, og når der pludselig ikke er nogen, der dør af influenza, ja så må man gerne tænke selv.

Statistisk logisk set er sammenhængen så påfaldende, at det ene må være det andet og omvendt?

Ikke-evidensbaseret og decideret menneske- og samfundsskadelig politik

Coronaepidemien har allerede vist en historisk villighed blandt vores politikere til at indføre ekstremt begrænsende økonomiske og adfærdsregulerende tiltag. Med udkastet til den nye epidemilov viser regeringen en yderligere handlingsparathed, som man med stor rimelighed og sikkerhed kan vurdere er kraftigt overdrevet, ikke-evidensbaseret og decideret menneske- og samfundsskadelig for vores demokrati, sammenhængskraft og vores folkesundhed.

Idet man også kan finde andre relevante nedslag i udkastet, er de mest iøjnefaldende punkter:

1) At sundhedsministeren får mulighed for at administrere tvangsvaccination og tvangsisolation. Noget vi havde en ubetinget stærk forvetning om skulle være omfattet af nedgangsklausulen i haselovgivningen.

2) At sundhedsministeren får mulighed for at definere samfundskritiske sygdomme, for hvilke bl.a. også tvangsvaccination kan administreres.

Det er ikke en let sag for nogen af os at navigere i denne påståede pandemi, og som vores statsminister også selv lagde vægt på fra første dag, vil der blive begået ledelsesfejl i dette ukendte land.

Vi har pligt og ret til at stille os kritiske

Men når vi taler om nye lovforslag med meget vidtrækkende konsekvenser, er det vores pligt og ret som borgere at stille os kritiske og ytre vores modstand og bekymring. Og ikke mindst forlange, at proportionerne mellem trusler og løsningsmodeller er i rimelig balance.

Tvang er et begreb, vi i forvejen er enormt påpasselige med at nærme os af både forfatningsretlige og etisk/moralske årsager. Alene derfor er vi på farlig grund. Men derudover må det også være enhver beskåret at have en stærk holdning til indgreb som bogstavelig talt penetrerer huden og dermed barrieren mellem individ og omverden.

Denne barriereoverskridelse sker ved eksempelvis tvangsmedicinering, som fortrinsvist udføres med henblik på at begrænse farer for individ og omgivelser. Men medicin af denne art (inklusiv endda intravenøst administreret!) mister sin virkning efter kort tid. Vaccinationer er noget andet. Virkningen er nogenlunde permanent (hvilket i hvert tilfælde tilstræbes), og de er ikke altid ufarlige. Bivirkninger er alt fra ikke eksisterende til permanent invaliderende, hvilket vi bl.a. fik sørgelige beviser på ved SARS vaccineprogrammet i Sverige.

Det frie valg

Hvis man er bange for at flyve, har man lov til at lade være. Hvis man er bange for e-numre, har man lov til at spise økologisk. Hvis man har har klaustrofobi, har man lov til at tage trappen. Vi taler om en double jeopardy. Tvang. Og tvang til noget, som til dato har været frivilligt for (mentalt) raske individer, og som overskrider en grænse, man kan have aldeles legitime principielle og sundhedsmæssige forbehold imod. Som man kan og skal kunne nægte at tage imod. Med mindre selvfølgelig at hensynet til almenvellet i den konkrete situation rimeligvis må vægte højere end hensynet til individets frihed.

Men der er vi slet, slet ikke i forhold til SARS-CoV2, som er den øjeblikkelige årsag til, at det nye udkast til epidemiloven har set dagens lys. En ikke-vaccineret kan på ingen måde betragtes som til fare for sine omgivelser. Medmindre han/hun med sygdommen i fuld flor spæner rundt og hoster beboerne på landets plejehjemme i ansigtet, hvilket man nok kunne forhindre med andre midler. Og slet ikke, når en stor den af befolkningen givetvis vil lade sig vaccinere frivilligt, og den nødvendige flokimunitet dermed opnås.

Hvorfor tvang?

Desuden kan man med rette anføre, at de, der tror på en evt. kommende vaccines sagliggørende virkninger, jo så må mene, at de er beskyttet af en sådan. Dermed kan de jo stille og roligt blande sig uden om, at nogen tænker, at det forholder sig stik modsat og dermed siger nej tak.

Var det pesten vi var oppe imod og åreladning den eneste kendte behandling, kunne vi diskutere, om så omfattende indgreb vitterligt kunne blive nødvendige. Men selv i en sådan situation kunne man både udstyre loven med en udløbsdato og holde den isoleret til netop kun at gælde pesten.

Det er uhørt, at man administrativt skulle overdrages retten til – uden folkelig legitimitet – ikke alene at tvangsvaccinere mod coronavirus, som vi stadig ikke har set tydelig evidens for overhovedet er isoleret, og som man derfor stadig diskuterer, om der er noget som helst nyt i – ikke mindst i lyset af, at dens dødelighed er lavere end influenza, samtidig med at netop influenza pludselig synes at være kureret, dvs. denne er ikke eksisterende i sygdomsstatistikkerne anno 2020 – men også til at definere næste “samfundskritiske sygdom”. Det er alt for  vidtgående og uacceptabelt i en dansk kontekst. Og burde være det selv i en bananrepublik!

Nej til Epidemiloven!

Heldigvis er disse alvorlige principielle faldgruber også blevet identificeret og kritiseret fra flere såvel lægefaglige som forfatningsretlige sider. Og derfor skal og må det nye lovudkast i sin nuværende form ikke få sin gang på jord.

Men læg det dog i skuffen og lad det blive der, indtil vi står overfor en trussel, der er graverende og farlig nok til, at vi midlertidigt må ty til så kontroversielle og frihedsberøvende tiltag. Hastelovgivning er der ikke evidensbaseret grundlag for at beholde, så lad solen gå ned over den eller smid den i pejsen her i vinterkulden. Det ville klæde de personer, der står bag.

 

SENESTE NYHEDER

Læge Claus Hancke COVID-19 og immunforsvar

5Claus Hancke, Praktiserende Læge i 40 år Claus Hancke anfører, at det er et overgreb…

Grundlovstale af psykolog Susanne Wich

Det programmerede menneske Menneskeheden er på et stadie, hvor en del stadig lever ud fra…

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Vi kunne dog godt tænke os at holde dig opdateret pr. mail, når der sker noget stort.

Alt indhold fra

Free Observer

er frit tilgængeligt

Vi behandler selvfølgelig din mail med fortrolighed

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap