BREV TIL METTE FREDERIKSEN

anni

Følg os på Facebook

Støt os med donation

Køb en T-shirt

Kære Mette Frederiksen.

Vi mødtes første gang lørdag den 8. februar lidt over 5 om morgenen – begge på vej til Madeira.  Vi kendte ikke hinanden.  Du smilte og hilste på mit yngste barnebarn, David. I blev fotograferet sammen. David og børnenes statsminister.

Din – og din kærestes – tilstedeværelse i flyet var tiltalende, og jeg fik et rigtig positivt indtryk af dig. Så positivt, at jeg i den første uge af “corona forvirringen” fik lyst  til at sende dig min seneste bog ‘Sjæleføde’ med tak. Det føles nu, som er det årtier siden.

Den 11. marts tonede du frem på skærmen som en landsmoder, der havde vores alles bedste i sinde.  Det, og du, virkede beroligende – midt i forvirringen. Med myndig og rolig stemme fortalte du os, at myndighederne havde anbefalet, at Danmark blev lukket ned. Vi lyttede. Vi nikkede. Vi fulgte anbefalingerne.

Men det havde sundhedsmyndighederne bare ikke anbefalet, ved vi nu. Snarere tværtimod. Så hvem var det, der mente, at Danmark skulle lukkes ned? Og hvem var – og er det dermed – der dikterer Danmarks corona-politik?

Når der tales usandt om så stort og så vigtigt et indgreb, må du forstå, at så rejser spørgsmålet sig, hvad tales der så ellers usandt om? Så begynder gisninger og gætterier i krogene. Hvad skjules der for os? Hvorfor undveg du 14 gange at svare på det samråd den 9. juni? Hvorfor må vi ikke vide, hvem der står bag anbefalingerne?

Jeg er så langt ude af min komfort zone, som jeg næsten kan komme. Politik har faktisk aldrig interesseret mig. Yoga, meditation, natur, sund mad og nære menneskelige relationer – og jeg var lykkelig. Lige indtil min mavefornemmelse 10 – 14 dage inde i corona-krisen fortalte mig, at noget er rygende galt, something is rotten in the state of Denmark.

Og nu er det Mette, at jeg gerne vil vide fra dig – ærligt – hvad er det du ved, som vi ikke må vide? Eller ved du det slet ikke? Følger du bare ordrer og bliver manipuleret?

Følger I én eller anden større agenda? Er du mon lige så usikker og utryg som jeg er, når du lægger dig til at sove, ikke for corona, men for det, der ligger bag?

Og nu vi er ved spørgsmålene. Hvorfor tror du , at der ikke er bare én eneste journalist, f.eks din yndlings rapporter Henrik Qvortrup, der stiller kritiske spørgsmål.

Har de fået mundkurv på ligesom Søren Brostrøm?

Og i bekræftende tilfælde – hvorfor?

Det ligner censur.

Der er allerede så mange danskere, fulde af frygt, følende sig manipuleret, efter måneders frygt-bombardement i form af daglige døds- nu afløst af smittetal – at de er parat til at tage den første den bedste vaccine. En temmelig uprøvet vaccine. De griber efter det strå, der rækkes dem. Landet er ved at blive opdelt i: De som følger ”social conditioning”, udskammer og angiver og de, der vover at stille undrende, kritiske spørgsmål.

Vi er faktisk så kærligt et folk, at hvis der virkelig var tale om den voldsomt dødbringende pandedemi, hvor f.eks mundbind kunne have en positiv effekt, så ville vi alle bære det fra første dag. Og det ved du.

Men der er noget, der ikke stemmer.

Vi ser nyheder fra Australien. Vi græmmes. Det sker i Covid-19’s navn og under deres hasteloves paraply. Vi vil helst tro, at disse optagelser vi ser, er fra Kina, men det er de ikke.

Er de tilstande på vej her? Med hastelovene ?

Som vil tillade, at vi kan hentes af militær og politi til tvangs-testning, tvangsvaccinering og tvangskarantæne.

Hentes af vores politi som plejede at følge andemor og hendes unger over gaden? Hvor er mit Danmark blevet af? Fra andemor til nu – hvor befolkningen udskammer hinanden.

Og det, jeg gerne vil vide, er – ved du det? Og hvis ikke – så vov at gå dybere.  Vov at miste fodfæste for en stund for ikke at miste dig selv – og alle os andre.

Og hvis du ved det – hvordan kan du føre alt dette ud i livet og se dig selv i spejlet?

Jeg er en meget, meget bekymret mormor til to skønne unge drenge. Jeg skriver til dig, fordi jeg føler, at deres, min datters og min generations frihed er på spil.

Det er ikke nødvendigt at tone regnbueflag på Christiansborg, men det er nødvendigt at tone rent Dannebrogsflag, hvor hver borger har sine rettigheder, akkurat som de er stadfæstet i vores Grundlovs §71: Den personlige frihed er ukrænkelig.

Den frihed må og skal vi have tilbage. Og vi skal have den tilbage nu!

Når der virkelig er brug for at bakke op, bakker vi frivilligt op.  Ikke med tvang og på forkerte forudsætninger.

Kan vi mødes kvinde til kvinde – mormor til Mette – ikke til noget ordkløveri, men til den så nødvendige samtale fra hjertet.

Kærlig søndagsaften hilsen fra en meget bekymret mor og Lucas og Davids mormor.

Annie von der Heide er mor og mormor med stort M, selvstændig, forfatter til 5 bøger, seneste ”Sjæleføde”. Annie har skrevet dette brev til Mette Frederiksen, som er afleveret personligt på Christiansborg. Annie læser brevet højt i indslaget her link til indslag.

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig.

SENESTE NYHEDER

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Katrine Troelsen

Covid-besættelsen er en form for OCD

Af Katrine Troelsen, journalist  Jeg har haft OCD siden jeg var 21 år. OCD er…

Katrine Troelsen
Victor Carlström

The Man Suing Sweden For $4.2bn

Free Observer announce yet another deep dive into what we consider a bit of a…

Victor Carlström

Vi kunne dog godt tænke os at holde dig opdateret pr. mail, når der sker noget stort.

Alt indhold fra

Free Observer

er frit tilgængeligt

Vi behandler selvfølgelig din mail med fortrolighed

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap