AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

Følg os på Facebook

Støt os med donation

Køb en T-shirt

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog.

Det er den ultimative sejr for et magtsystem, hvis det kan lykkes at få almindelige voksne mennesker i hobetal til, at acceptere overgreb på børn. Og det er desværre sket i Danmark nu…

Vi har gennem historien set, hvordan det er lykkedes regeringer at vende befolkninger mod hinanden og få folk til miste empati for næsten. Det er faktisk flere gange gennem tiden lykkedes, at lukke ned for den naturlige medfølelse og omsorg for den anden ved statslig intervention.

Stanley Milgrams lydighedseksperiment

Stanley Milgrams lydighedseksperiment er et kendt eksperiment, der viser, at hvis en insisterende autoritet tager ansvaret og giver ordrer, er almindelige mennesker villige til at lægge moral, medfølelse og empati for andre mennesker til side og det gælder også i forhold til børn. Det samme gælder hvis voksne ser andre ligestillede krænke andre mennesker, f.eks. kolleger, hvilket hænger sammen med lemmingeeffekten.

Autoritetstro og sygdomsangst er en meget virksom cocktail, når det gælder om at lave overgreb på børn og unge, samt at hjernevaske dem til at acceptere, at blive overgrebet og til at kammerater og venner bliver overgrebet.

Det er gennem historien blevet mere og mere klart, at den mest forfærdende ondskab, som kan frembringes, ikke skyldes samfundets sammenbrud, men derimod samfundets opretholdelse. I den aktuelle situation kan vi sige narrativets opretholdelse. Overgrebene på befolkningen og dermed også børnene og de unge bliver mere og mere ekstreme og vi vænnes langsomt til at blive mere og mere overgrebet og til at miste vores kropslige integritet, samt frihedsrettigheder.

Ondskab udføres af almindelige mennesker

Det onde er i bund og grund banalt og kan udføres af almindelige mennesker uden forudgående onde hensigter. Mange nazister under 2. Verdenskrig, var ganske almindelige mennesker der bare “gjorde deres arbejde” og fulgte ordrer, ligesom vi nu ser med personalet i det offentlige system gøre det, herunder skoler.

En del lærere, pædagoger og andet personale bliver blinde for børnenes og de unges behov og gennem narrativets og statens indbyggede mekanismer udøver de overgreb på børnene, f.eks. i form af konstant testning, hvilket de ikke selv ser som ondt, selvom børnene lider.
Når et menneske overgiver sig til en autoritet og ikke længere ser sig selv som ansvarlig for egne handlinger, er der lukket op for lydigheden og føjeligheden mht. at udføre onde handlinger.

Børnene på deres side bliver yderligere overgrebet af at føle sig ensomme og forkerte, hvis de ikke oplever, de forskellige interventioner som omsorgsfulde, men derimod som overgreb, samtidig med at de får at vide, at det er for deres eget og bedsteforældres bedste (gaslighting).

Statslegaliseret mobning

På et tidspunkt, så jeg et opslag fra formanden for danske skoleelever – en pige i teenagealderen, som udtalte, at hun syntes, det var helt i orden, at hvis elever ikke vil lade sig teste, så må de blive hjemme og at de ikke engang har krav på hjemmeundervisning. Hun er allerede godt skolet ind i paradigmet og primet til at krænke andre mennesker. Hun er med til at sætte dagsordenen, hos de elever i Folkeskolen, som hun er formand for og derfor også en rollemodel.

Vi taler her om en pige i teenagealderen, som åbenlyst går ind for at udelukke kammerater fra fællesskabet, hvis de ikke makker ret i forhold til det autoriteterne siger. En statslegaliseret form for mobning.

Ondskabens psykologi – dem og os

Indenfor ondskabens psykologi tegner der sig et billede af en række socialpsykologiske faktorer. Disse faktorer er umenneskeliggørelse, nedsat empati, dobbelt moral, legitimering af krænkelser, reduceret ansvarsfølelse, negativt og positivt sprogbrug. Herunder vil jeg uddybe 4 af disse faktorer.

Umenneskeliggørelse – ser vi nu bl.a. i brugen af masker og det at vi skal holde afstand til hinanden. Vi er alle reduceret til potentielle biovåben – ja, gjort til sygdom i stedet for mennesker. Endvidere bliver der ved indførelse af testbeviser og vaccinepas skabt et A og et B hold i Danmark, som også søges indført i skolen og som elevernes formand, tydeligvis allerede har taget til sig.

Opsplitningen i dem og os – bl.a ved brug af negative betegnelser, er en anden form for umenneskeliggørelse

Nedsat empati – Når man ønsker at opdele befolkningen i A og B hold, er det et udtryk for manglende empati med B holdet, som jo er dem, der ikke viser samfundssind udfra statens definition og som man derfor heller ikke behøver, at behandle med empati. Det er i orden at krænke denne gruppe mennesker – for de kunne jo bare indordne sig efter, hvad staten vil have. At de vil bevare deres frie ret til at bestemme over egen krop, respekteres ikke, men giver A holdet fripas til at behandle dem uempatisk som 2. rangs borgere, som man ikke behøver at have empati for.

Endvidere har masken også en funktion, idet medmennesket bliver umenneskeligt og dermed ikke mere kalder på empatisk indlevelse.

Legitimering af krænkelser

De mennesker der argumenterer for, at hensynet til de ældre og samfundssindet er vigtigere end hensynet til børnenes trivsel, er med til at legitimere overgreb på børnene i form af isolation fra kammerater, ubehagelig testning i næsen, maskebrug, psykisk terror (sygdomsangst, udskamning, nedgøring), håndspritning/håndvask, der ødelægger de naturlige håndbakterier og fravær af sjove aktiviteter – musik, sang, teater, sjov og leg. Desværre har mange accepteret disse krænkelser, uden egentlig at stille spørgsmålstegn ved dem.

Reduceret ansvarsfølelse

Når de voksne omkring barnet, lægger mere vægt på statens anvisninger end på barnets tarv, så opfylder den voksne ikke det ansvar, som vedkommende har ift. barnet og er så at sige ikke sin opgave voksen. Der sker en form for fortrængning og forråelse, som gør den voksne blind for hans/hendes egentlige opgave – nemlig at tage vare på barnet og passe på det. Altsammen pga. autoritetstro ift. systemet, regeringens anvisninger og narrativet.

Det mange voksne lærer børnene i øjeblikket er at:
– Børnene er farlige for andre.
– Andre kan dø ved kontakt med dem
– Hvis nogen testes positive er de farlige og skyld i at andre bliver syge eller dør.
– Man kan ikke sige fra overfor fysiske overgreb, så bliver man udelukket af fællesskabet.
– Hvis man ikke bærer maske, er man et dårligt menneske.
– Det er farligt at være i nærheden af sine bedsteforældre.
– Kram og kys kan man blive syg af.
– Du skal opføre dig som en sygdomsbefængt paria.
– Virus og bakterier er farlige biovåben.
– Naturen et farlig.
– Vacciner er vores allesammens frelse.
– Hvis du ikke sætter dine egne behov til side, viser du ikke samfundssind.
– De andre er vigtigere end dig.
– Det er farligt at danse, synge, grine og kramme sine venner.
– Hvis du gerne vil have det sjovt, kan du blive udskammet og være skyld i at andre bliver syge og dør.

Denne indlæring kommer til at sidde i børnenes nervesystem mange år frem i tiden, hvilket kan skabe grobund for sygdomsangst, for naturlige ting som bakterier og virus og for nærvær med andre mennesker og skabe depression, angst og andre psykiske lidelser.

Børn og unge der har profiteret af nedlukningen

Det skal afslutningsvis siges, at der også er børn og unge som har profiteret af nedlukningen, nemlig dem som har haft brug for ro og en mindre hektisk hverdag. De mere introverte børn. Dem som har haft gode afslappede familier, som har kunnet skærme barnet fra det opskruede sygdomsparadigme og har kunnet give barnet en så almindelig hverdag som muligt. Der har haft voksne som har kunnet tale med barnet og kunnet gøre barnet trygt og som har nedtonet sygdomshysteriet og ladet barnet se de mennesker, der betyder noget for det.

Så lad os alle hjælpes ad med at oplyse om dette til de voksne, som kommer til at skade børn pga autoritetstro og manglende viden og lad os hjælpes ad med at skærme børnene fra dem, der ikke vil dem det bedste. Bl.a. ved at gå i dialog med skolen, uddannelsesinstitutionen, fritidsaktiviteten m.m.
Til dette kan der tages udgangspunkt i fritagelses-reglerne, medmenneskelighed og den sunde fornuft.

Børn fortjener at få det bedste – de skaber fremtiden og den skal skabes på frihed, lys, glæde, musik, sang, liv, nærvær, omsorg, empati, kram, kys og respekt for menneskers integritet.

Professionel baggrund:

Susanne Wich er privatpraktiserende psykolog samt uddannet spædbarns- og sandplay-terapeut og er tidligere lærer. Susanne har arbejdet både som skolepsykolog, som psykolog i Børne- og Ungdomsrådgivningen og i krisecenter med traumatiserede kvinder og børn. Susanne har dermed et indgående kendskab til, hvordan børn traumatiseres, hvad man skal gøre for at undgå traumer hos børn, og hvordan man arbejder med traumer, når skaden er sket.

Interview med Psykolog, Susanne Wich (september 2020).

LEGALISERET OVERGREB PÅ BØRN?

Medieplatformen Free Observer er ikke nødvendigvis enig i de holdninger, der udtrykkes i interviews og artikler, men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at ytre dig.

SENESTE NYHEDER

Grundlovstale af psykolog Susanne Wich

Det programmerede menneske Menneskeheden er på et stadie, hvor en del stadig lever ud fra…

En samtale om coronasyndromet

Vi er tilbage i studiet – denne gang med Charlotte Danefeld, i forbindelse med hendes…

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN

AUTORITETSTRO OG KRÆNKELSER AF BØRN af Susanne Wich/Psykolog. Det er den ultimative sejr for et…

Katrine Troelsen

Covid-besættelsen er en form for OCD

Af Katrine Troelsen, journalist  Jeg har haft OCD siden jeg var 21 år. OCD er…

Katrine Troelsen

Vi kunne dog godt tænke os at holde dig opdateret pr. mail, når der sker noget stort.

Alt indhold fra

Free Observer

er frit tilgængeligt

Vi behandler selvfølgelig din mail med fortrolighed

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap